I Bisgården er der egenproduktion i køkkenet og kost til alle børn gennem hele dagen
Sølvmærke i økologi
Vi har sølvmærke i Økologi, hvilket vil sige at vi indkøber mellem 60% og 90 % økologiske varer.
Pædagogisk læringsmiljø – måltidet i vuggestuen:
- Børnene har faste pladser til måltiderne
- De kender og er trygge ved rutinerne både før, under og efter måltidet, hvilket frigiver overskud til ny læring og dannelse
- De øver hjælpsomhed
- Snakker om, hvad skal vi spise i dag, hvor kommer maden fra, hvem har lavet den
- Øser selv op på tallerkenen
- Hjælper med at dække bord
- Hjælper med at rydde op bagefter
- Stor grad af selvhjulpenhed
Der opfordres i høj grad til at smage på maden, og dannelse i det hele taget f.eks. sender vi maden videre til hinanden, mange børn siger som en naturlig ting ”tak for mad”.
Pædagogisk læringsmiljø – måltidet i børnehaven
- Børnene har faste pladser til måltiderne
- De kender og er trygge ved rutinerne både før, under og efter måltidet, hvilket frigiver overskud til ny læring og dannelse
- Alle hjælper alle
- Snakker om, hvad skal vi spise i dag, hvor kommer maden fra, hvem har lavet den, sundt/usundt, hvorfor drikker vi vand og mælk
- Øser selv op på tallerkenen, men med overblik - der skal f.eks. være 1 majskolbe til alle, så derfor kan jeg ikke tage to, så får min sidekammerat ingen
- Der er dukseordning – dækker bord, siger værsgo og hjælper med oprydningen bagefter
Selvhjulpenhed styrkes og udvikles
Der arbejdes også med udsagnet at være en rollemodel, hjælpe hinanden og snakke om etik og bæredygtighed (tilpasset alderen)
Der opfordres i høj grad til at smage på maden, og dannelse i det hele taget f.eks. sender vi maden videre til hinanden, mange børn siger som en naturlig ting ”tak for mad”.